Et sted som ingen ser

”Dæmonerne, uretfærdigheden, grusomhederne og den sødmefyldte nydelse og kildrende spænding - duftene og indtrykkene står i kø og sender læseren tilbage til egne oplevelser og erindringer.”

Peter Tougaard, JydskeVestkysten


Et sted som ingen ser

Sæby i 1958. En ny ungdomskultur har holdt sit indtog, og tretten-årige Marion er i fuld gang med at udforske sig selv og sin verden med drenge og musik, cigaretter og drinks. Hun er i opposition til sine forældre, især moren, som er psykisk skrøbelig.

Omkring Marion udfolder sig et mylder af fortællinger om slægten og familiemedlemmer med dunkle hemmeligheder, hvor ikke mindst Marions historie viser sig at være præget af fortielser. Marion fascineres af byens nye læge, der åbner en ny verden for hende, og samtidig bliver hun bevidst om sine stærke mentale kræfter, nedarvet til hende fra slægtens islandske formødre.

”Et sted som ingen ser” er en intens roman om at blive voksen, om identitet og slægt, om at tage sin skæbne på sig og alligevel finde sin egen vej i livet.

Lån bogen "Et sted som ingen ser" på biblioteket eller lån den som e-bog på e-reolen.dk.

Køb bogen på www.bogpriser.dk eller www.saxo.com.